Teglbrændervej 3, Svinballe, 8350 Hundslund

LYSTEJENDOM MED CA. 8,6 HA VED HUNDSLUND

Ejendommen er beliggende 1 km udenfor Hundslund by, hvor der findes skole til og med 6. klasse, to daginstitutioner, en lokal købmand samt en idrætshal med bl.a. fitness samt en lokal spejderforening. Derudover er der fra ejendommen kun ca. 17 km til Horsens, 37 km til Århus samt ca. 12 km til Odder, hvor der findes flere indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og yderligere sportstilbud.

Ejendommen er desuden beliggende tæt ved det naturskønne Sondrup Bakker og Sondrup Strand kan nås inden for ca. 4 km.

Ejendommen fremstår yderst velholdt og er løbende moderniseret både indvendig og udvendig og fremstår primært i rødsten.

Ejendommen består af et nydeligt, velholdt og moderniseret stuehus i 1 ½ plan.

Til ejendommen hører udhusbygninger, der består af bl.a. et maskinhus, stald, dobbeltgarage, depotrum m.m.

Ejendommen opvarmes med en nyere luft til vand varmepumpe og har et flot Energimærke B med meget lav årlig varmeudgift.

Af ejendommens samlede areal på ca. 8,6 ha, udgør ca. 2,8 ha agerjord og ca. 5,3 ha græsareal, som sælger selv søger støtte til.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.