VELHOLDT VILLA I HYGGELIGE TRÆDEN - MELLEM BRÆDSTRUP OG ØSTBIRK
Velholdt og moderniseret ejendom, som stråler af dansk Morten Korch-idyl. Ejendommen er beliggende i landsbyen, Træden, med ca. 4 km til Brædstrup og ca. 7 km til Østbirk. Træden er en del af et aktivt landsbyfællesskab mellem byerne, Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup. Gennem flere årlige arrangementer, sørger lokalrådets ildsjæle for at skabe sammenhold mellem borgerne i området. Fra ejendommen er der ca. 1,5 km til Tønning-Træden Friskole (For elever i 0.-9. klassetrin) og Børnehave, mens der er ca. 6 km til den kommunale folkeskole i Nim, som både tilbyder vuggestue, børnehave samt skolegang for elever fra 0.-6. klasse. Herefter overgår eleverne til skolerne i Brædstrup eller Lund.
Området omkring ejendommen har meget at tilbyde til naturelskeren! Der er få kilometer til Gudenåen, søerne omkring Vestbirk, de grønne oaser i Træden samt Tønning Skov og ikke mindst områdets store trækplaster, Den Genfundne Bro. Dette er den imponerende kulturhistoriske stålgitterbro, som blev bygget over Gudenåen, da man anlagde jernbanen fra Horsens til Bryrup i 1899.
Selve ejendommen består af en charmerende, vinkelbygget stråtæktsvilla i bindingsværk. Boligarealet på i alt 262 m2 fordeler sig med 181 m2 i stueplan, som rummer hall, køkken/alrum, spisestue, stue, soveværelse, badeværelse og bryggers. På 1. salen er der 61 m2 boligareal indeholdende 4 værelser samt et badeværelse. Her har man formået at skabe et nutidigt og moderniseret hjem med respekt for datidens traditioner og smukke detaljer, hvor bl.a. de karakteristiske almuefarvede døre/paneler og en rustik smedejernslåge mellem køkken og viktualierum kan nævnes. Derudover er der 61 m2 praktisk kælder, som i øjeblikket er indrettet med bl.a. fyrrum, lille værksted samt vinkælder.
Træd direkte ud på den store flisebelagte terrasse fra villaens køkken/alrum - og nyd roen i den lukkede, grønne have.
Velkommen til Petroleumsstræde 7, Træden!
BEMÆRK !!!!! ................. BESTILLING AF FREMVISNING / SALGSVURDERING FREDAGE EFTER KL. 14 VIL FØRST EKSPEDERES AF KONTORET FØRSTKOMMENDE HVERDAG.
INDRETNING STUEHUSET: Stueetagen er indrettet således: Hall med sort skiferklinkegulv ¤ Køkken/alrum med klinkegulv, spiseplads og udgang til terrasse/have. Spiseplads og køkken er adskilt af halvmur ¤ Fra entré/hall er der en mindre muret trappe til ekstra rum med sort skiferklinkegulv ¤ Stue med egetræsplankegulv samt muret pejs med indsats. Stuen er opdelt med halvmur ¤ Værelse med gulvtæppe ¤ Viktualierum med vinylgulv og indbygget pengeskab ¤ Badeværelse/gæstetoilet med hvide gulvfliser, badekar, væghængt toilet samt vask med skabe ¤ Bryggers med rødt klinkegulv, trappe til kælder samt skabsarrangement og plads til vaskemaskine.
1. salen er indrettet således: Repos ¤ Soveværelse ¤ Værelse med tæppe og skabsarrangement og dør til loftsrum ¤ Værelse med tæppe og vægpaneler ¤ Værelse med tæppe ¤ Badeværelse med vinylgulv med muret reol til opbevaring, bruser, vask med skabe samt væghængt toilet.
Kælderen er indrettet således: Stort disponibelt rum med betongulv ¤ Disponibelt rum med betongulv, indeholdende varmepumpe og lille værksted ¤ Vinkælderrum med rustik vinreol opbygget af drænrør i ler på væggen. UDHUSE: Udhus bygning BBR nr. 2 - Udhus vinkelbygget på villaen. Bygningen er opført i stråtækt bindingsværk og er indrettet med gl. stald og et disponibelt rum.
Udhus bygning BBR nr. 3 - Carport med plads til 2 biler. Bygningen er opført i træsider.