3 længet gård med ca. 4.500 m2 grund beliggende midt i Ring by - ca. 3 km S for Brædstrup by. Fra ejendommen kommer du hurtigt rundt til de omkringliggende større byer - så som Horsens 20 km - Silkeborg 27 km og Skanderborg 28 km.
Ejendommen består af et stuehus opført i rødsten samt 4 udhusbygninger med et samlet areal på 442 m2. Med gårdsplads i delvis pigsten og ralbelægning. Over indgangsparti til baggangen af stuehuset, er der en overdækning med gennemsigtige trapezplader.
Stuehuset, der er opført i rødsten med eternittag, har et beboelsesareal på 165 m2, fordelt med 108 m2 i bebygget areal. Derudover er der en kælder på 12 m2 i 2 plan. Både i stueetagen og på 1. salen er der en ret god loftshøjde.
Stuehuset er indrettet i stueplan : Entre med tæppe ¤ Køkken med vinylgulv med ældre malede køkkenelementer og med spiseplads ¤ Vinkelstue med tæppe og med vindeltrappe til 1. salen ¤ Stort soveværelse med tæppe og dobbelt klædeskab ¤ Badeværelse med vinyl gulv, badekar med håndbruser og vask med underskabe samt højskab ¤ Baggang med vinylgulv, loftlem og med trappe op til badeværelset. Den 3-trinstrappe er samtidig nedgang til kælderen.
1. salen er indrettet med : Repos med tæppe og stort gavlvindue ¤ Fordelergang med tæppe og med skunkskabe ¤ 4 værelser, heraf 1 større værelse, alle med tæppe ¤ Toilet med vinylgulv.
Udhusbygningerne består bl.a. af fyrrum, ældre stalde, maskinhus og garage/brændeskur.
Udhus bygning BBR 2 (ældre stald) : Hvidpudset bygning med eternittag på 90 m2 opført i 1967.
Udhus bygning BBR 3 (ældre stald) : Delvis hvidpudset /delvis rødsten og kampestens bygning med ståltag på 162 m2 opført i 1897. Bygningen indeholder tillige fyrrum med installeret træpillefyr.
Udhus bygning BBR 4 (maskinhus) : Delvis opført i stålsider /hvidpudset legasten, eternittag med dobbelt porte på 131 m2 opført i 1976.
Udhus bygning BBR 5 (garage / brændeskur) : Bygning opført i rødsten med tilbygning opført i træsider med eternittag på i alt 59 m2 opført i 1950. Rødstensbygningen anvendes som garage og tilbygningen anvendes som brændeskur.
Stuehusets haveanlæg ligger Øst for stuehuset, hvor også der forefindes et drivhus.
Ejendommen skal igennem en udstykning til et mindre jordareal på ca. 4.500 m2.