Lystejendommen "SØGAARD" er beliggende med ca. 6 km til Nørre Snede og ca. 1,5 km til landsbyen Klovborg, som ligger mellem to større skovområder, Nedergård Skov og Mattrup Skov.
Til ejendommen er der et velholdt og hvidpudset stuehus på 160 m2 boligareal i stueplan. Stuehuset er bl.a. indrettet med entré, spisekøkken med udgang til terrasse og have, to stuer, hvoraf én er med udgang til sydvendt terrasse. Herfra er der udsigt over sø. Derudover er der et soveværelse, badeværelse, baggang og bryggers. På 1. salen er der to værelser.
Ejendommen har i alt 791 m2 udhusbygninger, som består af maskinhal, stald, dybstrøelsesstald og hal, der kan bruges til flere forskellige formål.
Jordarealet består af en bygningsparcel med gårdsplads, haveanlæg samt jord på nord- og sydlig side af ejendommens indkørsel med bl.a. en sø.
Ejendommen skal igennem en udstykning til ca. 2,0 ha.